Anerkendende samarbejde
Anerkendelse i samarbejdet er afgørende for kvaliteten i fagligheden. Hvis den enkelte medarbejder skal tage initiativ og byde ind med den faglighed, som vedkommende besidder, er tillid og tryghed væsentlige faktorer. Et samarbejde, der bygger på anerkendelse, er med til at skabe den nødvendige tillid og tryghed og danner tillige rammen for udviklingsmuligheder.
At se og blive set, at høre og blive hørt, er centrale elementer for selvværd og menneskelig udvikling, derfor spiller de nærmeste kollegaer og lederen en vigtig rolle.
Når hverdagen kører, har de fleste af os travlt med vores egne opgaver, men det er væsentligt også at hente støtte, sparring og inspiration hos sine kollegaer.
Indhold:
Om anerkendelse og selvværd. Hvad er afgørende for at føle tryghed og tillid?
Hvordan afklarer vi vores forventninger til hinanden og til samarbejdet?
Magten i vaner og rutiner. Hvordan håndteres uenigheder og konflikter?
Hvordan skaber vi et rum, hvor anerkendelse og støtte er i fokus og hvor erfaringer og udfordringer deles åbent?
Forskellighed og styrken i de forskellige kompetencer. Hvordan får vi skabt en atmosfære, der godtgør at udfordringer kan håndteres på forskellige måder?
Hvordan kan vi lære af det, der går godt og hvad kan vi gøre ved det, som ikke fungerer optimalt?
Konsulent:
Karen Plesner er en erfaren konsulent og underviser med baggrund i social og sundhedsområdet og som projektleder for implementering af teamorganisering i Sundhed og Omsorg i Århus Kommune.
Varighed:
Tilpasses dit aktuelle behov og dine muligheder
Yderligere information:
Karen Plesner
karen.plesner@kplesner.dk
Tlf.: 28925171